Afsætning af Skel
Genafsætning af skelafmærkning Skovglimt 2, Flemming
KLT 3 2009
Filip, Jesper, John og Thomas
Indledning
Opgavedefinition
Genafsætning af skelafmærkning på en grund udstykket i 1974 på grundlag af det
oprindelige måleblad med ortogonale mål til skelpunkterne, som er afsat med jernskelrør. Ved hjælp af målebladet, Krak.dk og Webmatriklen findes adressen.
Der er fra rekvirenten angivet to skelpunkter( 6 og 15), der er synlige og om muligt skal anvendes til arbejdet.
Grunden der skal afsættes er ubebygget. Der er bebyggelse på de øvrige grunde.
Opgaven skal løses med evt. fremfindelse af originale jernskelrør eller placering af træpløkke
Afsætningen skal kontrolmåles.
Opgaven vurderes at tage max. 3 dage inklusiv undervisning og vejledning.
Handlingsplan
Forberedelse
Vi fandt adressen på grunden via KRAK.dk:
Skovglimt 2 mat.nr. 7av Flemming By, Hornborg
Derefter kunne vi ved opslag på Webmatriklen se skel forholdene på grunden som de er noteret.
Beregning af skel
Vi startede med at beregne skellet omkring grunden, samt nærliggende skel. Vi ville være sikker på at vi havde punkter nok til at kunne genafsætte de skel der eventuelt skulle være blevet væk.
Skellet blev beregnet ud fra et måleblad vi fik udleveret.
SE UDLEV MÅLEBLAD
Opmålingen til målebladet var foretaget med en ortogonal måling over 2 fikspunkter til 4 skelpunkter.
Fikspunkterne kunne vi finde koordinater til i Valdemar, her valgte vi at bruge system 34 koordinater.
Vi kunne nu udfra de 4 skelpunkter (1,2,3 og 4) konstruere resten af skellet ved hjælp af dimensionsmålene.
Beregningerne til afsætningen blev lavet i LandCad og her kunne dataene konverteres til GSI filformat, der så overføres til totalstationen. Vi er nu klar til at gå i marken og afsætte skellet omkring grunden. Vi medbringer nødvendigt værktøj: Metaldetektor, spade, hammer og viserpinde. Udover udleveret måleblad medbragte vi de beregnede koordinater til punkterne
Fremfinding af eksisterende skel
Vi fik oplyst fra starten, at rekvirenten havde observeret 2 intakte skelpunkter (6 og 15). Det var derfor en oplagt mulighed at starte med at kontrollere disse 2 punkter.
For at få en overbestemmelse på opstillingen begyndte vi at afsætte andre skelpunkter. Vi fandt yderligere 2 punkter (3 og 4). De var under jordniveau, så vi benyttede metaldetektor og målebånd.
Efter en opmåling til disse 4 punkter, viste det sig at der var en alt for stor middelfejl og selv om vi prøvede at luge nogle punkter fra lykkedes det os ikke at finde en overbestemmelse.
Eftersøgningen fortsatte og vi fandt her yderligere 2 skelpunkter (7 og 1). Vi kunne nu lave en ny stationering til opstillingen, hvor vi indmålte alle de punkter vi havde fundet. Resultatet var stadig med meget stor middelfejl, men vi havde nu flere punkter at luge ud mellem.
7, 15 og 6 viste sig at være de bedste punkter at bruge og med det tredje punkt havde vi overbestemt opstillingen
SE LEICADISPLAY
Afsætning
Vi gik i gang med at afsætte de skelpunkter rundt om grunden og måtte konstatere at alle var blevet fjernet i tidens løb. Derfor blev de afsat med en viser og da punkt 3 havnede midt i et plankeværk, valgte vi at afsætte den indrykket 20 cm på en referencelinje fra punktnummer 3 til 2.
SE PKT3
Efter afsætningen lavede vi en opmåling til alle punkter vi havde i området, samt nogle hushjørner på nabogrunden. Denne opmåling skulle så beregnes i LandCad.
Beregning
GSI-filen fra opmålingen blev konverteret til en OBS-fil, som er mere overskuelig og her opdagede vi at der ikke var blevet registreret en afstand til punktnummer 7. Dette punkt var jo meget vigtigt, da det var et af de punkter vi brugte til at bestemme vores opstilling for den endelige afsætning. For at undgå en tur til Flemming igen, konstruerede vi afstanden herhjemme. Først beregnede vi opstillingen ud fra vores afsatte punkter
SE LOGFIL
Dette gav den meget fine indpasningsmiddelfejl på 0,022 m. Resultatet blev indlæst i LandCad, hvor der blev aflæst en afstand fra opstillingspunktet til punktnummer 7 (35,379 m).
Herefter beregnede vi opstillingen igen over punktnummer 15 og 6, som vi havde defineret i marken til at være gode
SE LOGFIL
Resultatet blev igen læst ind i LandCad og afstanden mellem opstillingen og punkt 7 aflæst (35,261 m).
Disse 2 afstande tog vi så et gennemsnit af (35,320 m), som så blev indført i OBS-filen og beregningen kunne fortsætte.
Vi bruger punktnummer 7, 15 og 6 til beregningen i LandCad da det også er disse punkter vi brugte til stationeringen under afsætningen. Resultatet var en indpasningsmiddelfejl på 0,039 m
SE LOGFIL
Dette kunne vi godt acceptere på baggrund af målebladets alder og de målemetoder der blev brugt dengang. I LandCad kunne vi tydeligt se at punktnummer 3 og 4 var blevet flyttet da afstanden mellem det fundne punkt 3 og det afsatte punkt 3 var næsten 0,5 m mod Sydvest, samt mellem det fundne punkt 4 og det afsatte punkt 4 var på lidt over 0,3 m mod Nordvest
SE OPMÅLINGSPLAN
For at vise vores resultat til rekvirenten, blev der udarbejdet en afsætningsplan. Afsætningsplanen skal vise hvad det er der er blevet lavet i marken og forklare hvad afsætningerne betyder. Det endelige rids blev udarbejdet i MicroStation, hvor de nødvendige oplysninger skulle påføres et overskueligt kort
SE AFSÆTNINGSPLAN
Konklusion
Vi udførte opgaven, som beskrevet i instruksen, samt overholdt vi vores tidsplan til dette forløb. Problemstillingen ændrede sig en smugle under processen, da vi efter besøget i Flemming kom hjem med de registrerede målinger og opdagede at der ikke var blevet målt en afstand til punkt nummer 7. Vi brugte en alternativ løsning til at konstruere afstanden, da vi vurderede at der ikke var tid til en tur til Flemming igen.
Hvorvidt vores kontrolmåling kan bruges som dokumentation på afsætningen efter at have beregnet på denne måde, er vi ikke helt sikre på, men vi tog et billede af de middelfejl instrumentet beregnede.
Beregnede middelfejl og Leica displayets middelfejl blev sammenlignet og da de holdt sig under 4cm vedtog vi at afsætningen havde en fyldestgørende nøjagtighed.
Den rigtige løsning havde været at tage til Flemming og måle punkterne igen.
Opgaven har været meget spændende og har givet os et godt indtryk af hvordan en skelafsætning foregår, samt de problemer der kan opstå når man står med en ældre måling der skal rekonstrueres eller skelpunkter der er blevet flyttet eller helt er væk.
Bilag
Bilag ligger som links i rapport.
Udført 27 November 2009 af Jesper Jensen, Filip Øbro John Blyth og Thomas Kildegaard