Afsætningsarbejde i større byggeri

Jesper, John, Martin og Thomas laver opmåling i gården mellem Blok B og C


KLT3 Opgave:
Afsætningsarbejder

 

Opgavebeskrivelse

Opgaven gik ud på at lave en situationsplan af gården mellem blok B og C hvorefter der ud fra arkitekttegninger skulle beregnes og afsættes nogle punkter til en cirkulærbygning.

Situationsplan

Vi afsatte fikspunkter med hensyn til det kommende byggeri.

Punkterne skulle være synlige på forskellige niveauer undervejs i byggeriet. Desuden skulle de have en god geometri.

Vores fikspunkter blev grundigt indmålt fra flere opstillinger i forbindelse med opmåling af situationsplanen.

Vi lavede en friholdt netberegning af vores fikspunkter i LandCad. Målingen blev overført til MicroStation hvor vi udarbejdede en situationsplan.

SE BILAG

1. Samlet PDF fil indeholdende:

Situationsplan, logfil for friholdt netberegning, logfil for højdeudjævning, netskitse, GSIfil rådata og opmålingsskitse:

Sitplan_Log.pdf

2. Situationsplanen i DXF format:

Situationsplan.dxf



Beregning af data til afsætning

Vi fik udleveret plan over den cirkulære bygning som skulle placeres i gården.

Jørgen Ullvit oplyste, at modullinjerne 1-13 skulle ligge parallelt med gangbygningens ydervæg.

Målet mellem blok B og C var ca. 30cm for langt på bygningstegningen i forhold til vores måling. Vi skulle derfor tilpasse afstanden til blok B og C så den var lige stor i begge sider uden at ændre på afstanden mellem modullinje A og B.

Bygningstegningen har meget få mål til den eksisterende bygning, men et enkelt mål ved elevatorskakten fra gangbygningen til modullinje 9, gjorde det muligt at placere modullinjerne på vores situationsplan i MicroStation.

De otte punkter vi skulle afsætte, kunne nu beregnes ved hjælp af dimensionsmål til modullinjerne.

Da vi laver beregningerne i vores situationsplan, holder vi det hele i samme system som vores måling og kan derfor overføres direkte til leica´s GSI format. Man skal være opmærksom på at disse leica totalstationer, arbejder i system 34 koordinatsystem. Derfor er det nødvendigt at multiplicere med -1 i X-koordinaten, da vores system er lavet lokalt i et almindeligt koordinatsystem.

Situationsplanen og afsætningsberegningerne er lavet i MicroStation.

Her har vi udarbejdet en afsætningsplan, samt udlæst de nye punkter til en tekst fil. Tekst filen bliver læst ind i LandCad for at blive konverteret til GSI formatet.

SE BILAG:

afsaetningsplan.pdf

Afsætning

Ud fra vores beregninger, afsatte vi de 8 punkter som svarer til punkterne i afsætningsplanen.

Vi anslog at de sandsynligvis skulle bruges til placering af 8 forankringsbolte i fundamentet til tårnet. Afsætningen foregik med totalstation og præcisionsprisme, ud fra vores tidligere indmålte fikspunkter.

Efter indlæsning af koordinater i Leica TC1100 gik vi i ”Fri station” programmet, hvor vi målte til tidligere etablerede fikspunkter. Totalstationen kunne derved finde sin egen position og vi kunne nu afsætte de 8 punkter til fundamentet.

Vi brugte hhv. afsætningspinde med søm og kridt til markering på fliserne.

Efter afsætning flytter vi totalstationen til ny position og laver kontrolopmåling af vore afsatte punkter.

Beregning af gab og punktmiddelfejl

For at kontrollere og dokumentere vores afsætning skal vi have beregnet punktmiddelfejlen efter vores kontrolmåling.

Først beregner vi koordinater til vores afsatte punkter i LandCad uden netudjævning. Derefter skal vi sammenligne disse med de oprindelige koordinater som vi har brugt til at afsætte med.

I et Excel regneark taster vi begge koordinatsæt ind, vi finder differencen i henholdsvis Y- og X koordinaten til hvert punkt. Derefter kan vi ved hjælp af Pythagoras beregne gabet på hvert punkt.

Vi har et gab som ligger mellem 5,83 og 9,22 mm på de enkelte punkter.

Ved hjælp af gabet kan vi beregne punktmiddelfejlen.

For at gøre beregningen og formlen mere overskuelig gøres dette i tre trin.

1. Vi finder den samlede sum af hvert punkt opløftet i anden.

2. Summen deles med antal punkter.

3. Kvadratroden udledes og vi når frem til en punktmiddelfejl på 7,6 mm.

SE BILAG:

Beregning af punktmiddelfejl.xls
Beregn_Log.pdf


Konklusion

Vores afsætning gik fint og vi fik beregnet punktmiddelfejlen på vores afsætning.

Punktmiddelfejlen finder vi acceptabel da vi ikke har fået opgivet tolerancer for dette byggeri. Prismekonstanten voldte noget hovedbrud. Specielt Retro-tapen med sine 34.4 mm offset. Vi startede faktisk med at sætte prismekonstanten til 0, hvilket ville have været fatalt for de senere beregninger.

 

 

Tilbage til Rapport Oversigt